28.11.18
Morten Brodersen

Børn bruger modersmål til hemmelige koder


En ph.d. fra 2016 peger på, at nogle børn bruger deres modersmål til at tale i hemmelige koder med andre på samme sprog. Illustration: Ying Chen

Ph.d. peger på problemer med modermålsundervisning blandt minoritetsbørn.

I dag er der – i modsætning til tidligere – stor faglig enighed om, at det er en fordel at kunne tale mere end ét sprog flydende fra barnsben. Der er dog forskel på, hvordan folk lærer et nyt sprog, hvor meget de bruger det, samt hvad de bruger det til.

Spørgsmålstegn ved modersmålsundervisning

En ph.d.-afhandling fra 2016 af professor ved Center for Mellemøststudier ved SDU Jalal el Derbas peger på en række problemer i forhold til den måde, nogle elever med mellemøstlig baggrund bruger deres sprogkompetencer i arabisk på.

Her konkluderer forfatteren, at visse skoleelever bruger deres sprogkundskaber i arabisk til at chikanere og mobbe andre elever. En del af chikanen er rettet mod somaliske elever, men også til tider mod læreren, hvis vedkommende ikke forstår arabisk.

Kravet om modersmålsundervisning blev fjernet fra folkeskoleloven i 2001. Ifølge El Derbas findes der dog stadig lignende programmer på en række fri-, privat- og weekendskoler. Her er der dog retningslinjer i forhold til, hvordan man tilrettelægger denne undervisning.

“Alle skal tale dansk i alle fag undtagen modersmålsundervisningen,” siger Ayub Chahine, der er skoleleder på Al-Salahiyah Skolen i Odense.

Formelt set findes der altså nogle klare rammer inden for området.

Marginalisering og isolation

Omfanget af dette fænomen begrænser sig dog ikke kun til skolerne. Ifølge El Derbas spiller det sociale nærmiljø, altså gademiljøet samt attituderne i visse hjem, også en vis rolle i forbindelse med de holdninger og det ordforråd, som nogle elever tager med sig i skole.

“Det er ikke nødvendigt for én at deltage i formelle arabisktimer for at lære arabisk.  forbindelse med den gruppe, jeg fokuserede på, kommer de fortrinsvist fra en ghetto og de socialiserer indbyrdes og bruger arabisk i deres nærområde og lokalmiljø”.

El Derbas fremhæver derudover en generel følelse af marginalisering og isolation blandt visse unge med minoritetsbaggrund som en vigtig faktor. Alt dette får, ifølge El Derbas, visse elever med arabisk/palæstinensisk baggrund til at sparke nedad i forhold til andre etniske grupper.

Mulig løsning

El Derbas peger blandt andet på at genintroducere modersmålsundervisningen i folkeskolerne. Målet med dette ville være at skabe mere kontrollerede forhold samt i højere grad at inddrage og forbedre elevernes sproglige evner i selve undervisningen på de skoler, hvor dette ellers er et problem.

Ifølge El Derbas er målet med dette også:

“At bibringe en positiv brug af sproget, i stedet for bare at bruge det som en hemmelig kode blandt eleverne”.

Han nævner også muligheden for gennem sprogundervisningen “at fokusere på bredere humanistiske temaer og emner i stedet for bare at bruge det som en hemmelig kode mellem eleverne”.

Dette berører primært folkeskolerne og ikke de muslimske friskoler. Der er dog forskel på omfanget samt karakteren fra ét boligområde til et andet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra en arabisk lokalforening i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel.

Morten Brodersen
Morten er 28 år, uddannet i flygtningestudier ved Aalborg Universitet og arbejder frivilligt ved LærDansk/Dansk Flygtningehjælp

Andre artikler

16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
28.11.18 Asiya Tabassum

Er det muligt at finde en kærlighed til naturlivet som inkarneret bymenneske?

"Faktisk er jeg overbevist om, at da mine forældre byttede deres simple, pakistanske landsbyliv ud med livet i en nordsjællandsk by, så havde det en genetisk effekt"
28.11.18 Eliyas Kayon

Når tøj ikke bare er tøj

Diva og Sonia fortæller om, hvordan deres personlige tøjstil påvirker deres hverdag