06.07.19
Hinda Olad

Boykot eller bangers: Kan man skille kunstneren fra musikken?

De seneste par år har været fyldt med kontroverser om musikere, der har voldtaget, været voldelige eller ytret sig krænkende. Kan vi stadig lytte til deres musik med god samvittighed?

#Metoo-kampagnen satte sit præg på verden. Vi blev mere bevidste om vores handlinger og rettigheder, hvilket gav mange mennesker modet til at stå frem med deres historier om krænkelser.

Mange store og succesfulde kunstnere blev anklaget – nogle endda dømt –  for seksuelle krænkelser og voldtægt. Det har skabt stor debat om, hvorvidt man kan adskille kunstnere og deres værker. Jeg har i den anledning været en tur på Roskilde Festival for at høre, hvad festivalgæsterne mener om det. 

Peter Aagard Larsen, 32 og Sara Yousef, 31   

Kan man skille kunst ad fra kunstneren? 

»Jeg har rigtig mange venner, der lytter til metal og nogle bands fra Norge, hvor forsangeren er højreorienteret og nynazist. Derfor vil jeg ikke lytte til det. Jeg tror, man lægger en del af sin personlighed i sin musik, og de to ting skal helt klart adskilles.«

Hvordan tror du at vi kan adskille kunst ad fra kunstneren?

»Det kan ikke adskilles, det kommer også lidt an på, om kunstneren vil have, at det skal adskilles.«

Hvad synes I om problematiske kunstnere, der kommer og spiller på Roskilde i år som for eksempel Cardi B?

»Det er hendes image. Folk vil nærmest gerne have noget, der er råt, også selvom det måske er svinsk.«

Hvorfor tror I, at vi insisterer på at adskille kunsten og kunstneren?

»Hvis det gælder Michael Jackson, kan jeg godt se, hvorfor der er et behov for det.«

Kevin Jessen, 32

Kan man skille kunst ad fra kunstneren? 

»Jeg synes, det er omvendt. Altså folk har travlt med at koble de to ting sammen. Man skal ikke begynde at have urealistiske krav til folk. Jeg kan jo heller ikke selv leve op til det. Det er musikken, jeg lytter til. Jeg har svært ved at boykotte mennesker af den årsag. Jeg elsker James Brown, men han var jo et af de dummeste svin imod kvinder. Men jeg kan lide ham som musiker og ikke som person. Det er noget helt andet.«

Lytter du til nogle kunstnere, som kan fremstå kontroversielle?

»Selvfølgelig gør jeg det. Alle kunstnere har et eller andet kontroversielt i deres liv, som ikke er blevet opdaget. Generelt fokuserer jeg ikke særligt meget på kontroverser.«

Rasmus Hyrstad, 26

Kan man skille kunst ad fra kunstneren?

»Jeg synes, det er vigtigt, at man er nuanceret i det. Hvis det er et menneske, der er dømt for det, han eller hun har gjort, skal man måske overveje, hvilket menneske man støtter som for eksempel R. Kelly«


Lytter du til nogle kunstnere, som kan fremstå kontroversielle?

»Det tror jeg helt bestemt, jeg gør.«

#roskildedonations #rf19

Hinda Olad
Hinda Olad er 22 år og læser Dansk på Københavns Universitet.

Andre artikler

18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
30.12.18 Elias Zakarias Sadaq

MinoCast #2 – Året der gik

Vært Elias Sadaq reflekterer over det foregående år i Danmark sammen med Hinda Olad og Amin al-Jaderi.
01.07.19 Eliyas Kayon

»Min kammerat er homo og blev spyttet på. Så sparkede jeg spytteren ned fra cyklen. Det fortjente han.«

Jeg har været ude og tage pulsen på Roskilde Festival gæsternes viden om LGBT+-miljøet og deres holdninger til homo- og transfobi.
03.04.19 Shabnam Azizi

Shabnams kærlighedsmanifest

Et poetisk undren over kærlighed og de mange former, den tager.