11.04.19
Nadia Brakti

“Danmarks Sønner” viser hvordan had nærer had

Anmeldelse: “Danmarks Sønner”
Premiere: 11. april, 2019
Billetter

Året er 2025 og 28 personer er omkommet i et bombeangreb på Nørreport Station. Den første scene i “Danmarks Sønner” anslår, hvad der senere kommer til at udspille sig: kultursammenstød, radikalisering, nationalisme og terrortrussel. Heftige, men aktuelle temaer, der særligt er relevante i kølvandet på marts måneds terrorangreb i New Zealand, den voksende højre-nationalisme i den vestlige verden og den stadigt eksisterende islamistiske ekstremisme.

Fredag den 22. marts var Mino Views til forpremiere i Dagmar Biograf for at se den første visning af Ulaa Salims politiske thriller, “Danmarks Sønner”.

Vi møder et splittet Danmark, hvor det er de yderste fløje, der dominerer den politiske scene. Folketingsvalget er lige rundt om hjørnet og Martin Nordahl, leder af det højreorienterede populistiske parti Nationalbevægelsen, er næsten sikret til at blive landets nye statsminister. “Der findes kun én civilisation – det er vores!” er Nordahls klare budskab. En sætning vi har hørt et sted før. Nationalbevægelsen er desuden hyldet af den nynazistiske gruppe, Danmarks Sønner, hvis dagsorden er at udføre voldelige aktioner mod “de fremmede”.

Filmen udforsker, hvordan muslimske mænd på den modsatte fløj reagerer på det samfund, som ikke vil have dem. Vi følger den unge Zakaria, som løbende bliver radikaliseret i et voldeligt undergrundsmiljø, og er klar til at dræbe Martin Nordahl for sagen. Her møder han karakteren Ali, som – med fare for at afsløre dele af plottet – er en person, der lever mellem de to ydre poler, og hvis eksistens påvirkes af denne dualitet.

“Danmarks Sønner” har en hård tone hele vejen igennem, og har til tider nogle meget voldelige og barske scener. Vi får dog også lov til at opleve personerne i kærlige og ømme øjeblikke, så snart de står uden for deres politiske miljøer. Vi ser en menneskelighed, der er betryggende, samtidig med at den er foruroligende. Man spørger sig selv: Hvordan kan helt almindelige familiemennesker bære rundt på sådan en afsky til andre? Det giver dog et nødvendigt pusterum, som man som seer godt kan føle, man har brug for i det hav af nådesløst had og vold, der ellers dominerer filmen.

Salims budskab er dog særligt vigtigt. Han viser, hvordan had nærer had, og hvordan det i virkeligheden er personen, der står mellem de to polariserede verdener, som står hjælpeløst tilbage og bliver hårdest ramt af konsekvenserne. Denne person er et billede på resten af samfundet, og vil altid være ofret i en ideologisk krig, som verdenshistorien beviser gang på gang.

Filmen er et klart wake-up call til alle seere: Had, frygt og uvidenhed er den ægte trussel mod vores samfund.

Nadia Brakti
Nadia Brakti er 26 år og har læst Kultur- og sprogmødestudier og Historie på RUC.

Andre artikler

06.07.19 Hinda Olad

Boykot eller bangers: Kan man skille kunstneren fra musikken?

Jeg har spurgt Roskilde Festivals gæster om, hvad de mener om omdiskuterede kunstnere som Cardi B og R. Kellys fortid og musik.
04.07.19 Kulturredaktion

Vi dansede fordommene væk til Mino Hafla på RF19

Vi festede mod sexisme, homofobi, transfobi, fatfobi, racisme, klasseforskelle og for solidaritet på årets Roskilde Festival. Se videoen her.
03.07.19 Asiya Tabassum

Hvor mangfoldig er Roskilde Festival egentlig?

Mino Views har været ude og tale med festivalgæster om deres Roskilde-oplevelser med inklusion og diversitet.
01.07.19 Eliyas Kayon

»Min kammerat er homo og blev spyttet på. Så sparkede jeg spytteren ned fra cyklen. Det fortjente han.«

Jeg har været ude og tage pulsen på Roskilde Festival gæsternes viden om LGBT+-miljøet og deres holdninger til homo- og transfobi.
03.04.19 Ella Yar

Mit livs kontroversielle valg blev at tage en humanistisk uddannelse

I mange minoritetsmiljøer kan man som ung person vælge at blive én af fire ting: læge, jurist, ingeniør eller familiens skamplet. Læs om det kontroversielle valg at studere et humanistisk uddannelse.
03.04.19 Roba Al-Sharkawi

“Kan jeg få udløbsdatoen, tante?”

Mange kvinder føler sig klemt mellem det biologiske ur og kulturens forventninger om ægteskab. Men Roba Al-Sharkawi bekymrer sig ikke om at nå deadlinen. Foto: Roba Al-Sharkawi I mange forskellige kredse med anden etnisk baggrund støder jeg tit på kvinder, som mener, at hvis man er ugift og oppe i 20’erne, så er man blevet […]
29.11.18 Elias Zakarias Sadaq

MinoCast #1 – Repræsentation i mainstreammedierne

Etniske minoriteter dukker oftere op i mainstreammedierne. Elias Zakarias Sadaq, Leyla Bautista og Anita Beikpour taler i denne episode af MinoCast om repræsentation i medierne. Lige fra Apu til Mujaffa.
03.04.19 Hinda Olad

Mohamed vil have retten til at være sig selv og elske frit

Dette er Mohamed Turays historie om retten til at være fri, elske den han vil, og hans komplekse kærlighedsforhold til Sierra Leone, hans hjemland.