28.11.18
Hinda Olad

DF, I gav mig lyst til at tage tørklæde på igen!

Kampagnen mod tørklædebærende kvinder var mere udansk end kvinderne selv. Jeg havde egentlig lagt tørklædet fra mig, men fik lyst til at tage det på igen, da jeg mødte kampagnen i bybilledet

Efter flere måneders eftertanke besluttede jeg i sommer mig for at smide tørklædet. Jeg har siden mine tidlige teenageår båret tørklæde af fri vilje, der var på ingen måder tvang forbundet med mit tørklæde. Jeg havde det ganske udmærket med at bære det.

Lige nu er jeg bare nået til et sted, hvor jeg fravælger det. Fordi jeg er kommet til en dybere erkendelse om, at det egentlig handler om nogle helt andre værdier og handlinger, der er på spil for at karakterisere mig. Og det er ikke et stykke stof!

Det gør absolut ingen forskel for mig som menneske, som kvinde eller som muslim.

Min oplevelse med at lægge tørklædet fra mig foregik egentlig roligt og udramatisk.  Jeg fik stor opbakning og forståelse af mine tætteste, men på trods af det, kom jeg blot få uger senere meget i tvivl, om hvorvidt det nu var den rigtige beslutning, jeg havde truffet.

Ordene ”Smid tørklædet, og meld dig ind i Danmark” rullede ind på min skærm en sommermorgen. Jeg læste det igen og igen og husker tydeligt den oprørske følelse, der strøg igennem min krop første gang. Jeg blev pludseligt fyldt med tvivl, provokation og afmagt.

DF havde simpelthen lanceret en hel kampagne rettet imod tørklædebærende kvinder, som først skulle fralægge sig tørklædet, og dernæst skulle ”melde sig ind i Danmark.”

Jeg fik lyst til at tage mit tørklæde på igen. Ikke af religiøse årsager, men for at gøre oprør mod den ekskluderende, frihedskrænkende og udanske kampagne, som DF opererede med.  For mig signalerer DF direkte, at de bryder med frihed og forståelse overfor bestemte minoriteter i Danmark. Det eneste, den kampagne gør, er at skabe kløfter og splittelse mellem tørklædebærende og majoriteten i Danmark.  

En af de ting, jeg især blev harm over, var den diskurs, der blev benyttet til at fremmedgøre tørklædebærende kvinder. Var vi ikke danske i forvejen? Hvorfor skulle vi behøve at melde os ind i Danmark? Har vi som mennesker ikke retten til at være klædt, som vi har lyst til? Så længe vi er gode borgere, som ikke krænker andres frihed?

Vigtigst af alt forstår jeg slet ikke, hvad denne kampagne har med danskhed at gøre. Min opfattelse af danskhed er bred og bygget på medmenneskelighed, rummelighed, forståelse og netop evnen til at bygge broer i tilfælde af divergens og meningsforskel.

Jeg ser især danskhed som noget, der forbinder os uanset race, køn, religiøs overbevisning og etnicitet.
Når DF derimod skaber sådan en kampagne, nedbryder de danskheden og ekskluderer en del af den danske befolkning udelukkende på grund af religiøs påklædning.

Hvis man var opmærksom på andet end påklædningen hos kvinderne, ville man højst sandsynligt bide mærke i, hvordan det igennem de seneste år går bedre og bedre med integrationen hos danskere med anden-etnisk baggrund. Især når det kommer til uddannelse viser det sig at unge muslimske kvinder klarer sig bedre end nogensinde.