28.11.18
Hinda Olad

DF, I gav mig lyst til at tage tørklæde på igen!

Kampagnen mod tørklædebærende kvinder var mere udansk end kvinderne selv. Jeg havde egentlig lagt tørklædet fra mig, men fik lyst til at tage det på igen, da jeg mødte kampagnen i bybilledet

Efter flere måneders eftertanke besluttede jeg i sommer mig for at smide tørklædet. Jeg har siden mine tidlige teenageår båret tørklæde af fri vilje, der var på ingen måder tvang forbundet med mit tørklæde. Jeg havde det ganske udmærket med at bære det.

Lige nu er jeg bare nået til et sted, hvor jeg fravælger det. Fordi jeg er kommet til en dybere erkendelse om, at det egentlig handler om nogle helt andre værdier og handlinger, der er på spil for at karakterisere mig. Og det er ikke et stykke stof!

Det gør absolut ingen forskel for mig som menneske, som kvinde eller som muslim.

Min oplevelse med at lægge tørklædet fra mig foregik egentlig roligt og udramatisk.  Jeg fik stor opbakning og forståelse af mine tætteste, men på trods af det, kom jeg blot få uger senere meget i tvivl, om hvorvidt det nu var den rigtige beslutning, jeg havde truffet.

Ordene ”Smid tørklædet, og meld dig ind i Danmark” rullede ind på min skærm en sommermorgen. Jeg læste det igen og igen og husker tydeligt den oprørske følelse, der strøg igennem min krop første gang. Jeg blev pludseligt fyldt med tvivl, provokation og afmagt.

DF havde simpelthen lanceret en hel kampagne rettet imod tørklædebærende kvinder, som først skulle fralægge sig tørklædet, og dernæst skulle ”melde sig ind i Danmark.”

Jeg fik lyst til at tage mit tørklæde på igen. Ikke af religiøse årsager, men for at gøre oprør mod den ekskluderende, frihedskrænkende og udanske kampagne, som DF opererede med.  For mig signalerer DF direkte, at de bryder med frihed og forståelse overfor bestemte minoriteter i Danmark. Det eneste, den kampagne gør, er at skabe kløfter og splittelse mellem tørklædebærende og majoriteten i Danmark.  

En af de ting, jeg især blev harm over, var den diskurs, der blev benyttet til at fremmedgøre tørklædebærende kvinder. Var vi ikke danske i forvejen? Hvorfor skulle vi behøve at melde os ind i Danmark? Har vi som mennesker ikke retten til at være klædt, som vi har lyst til? Så længe vi er gode borgere, som ikke krænker andres frihed?

Vigtigst af alt forstår jeg slet ikke, hvad denne kampagne har med danskhed at gøre. Min opfattelse af danskhed er bred og bygget på medmenneskelighed, rummelighed, forståelse og netop evnen til at bygge broer i tilfælde af divergens og meningsforskel.

Jeg ser især danskhed som noget, der forbinder os uanset race, køn, religiøs overbevisning og etnicitet.
Når DF derimod skaber sådan en kampagne, nedbryder de danskheden og ekskluderer en del af den danske befolkning udelukkende på grund af religiøs påklædning.

Hvis man var opmærksom på andet end påklædningen hos kvinderne, ville man højst sandsynligt bide mærke i, hvordan det igennem de seneste år går bedre og bedre med integrationen hos danskere med anden-etnisk baggrund. Især når det kommer til uddannelse viser det sig at unge muslimske kvinder klarer sig bedre end nogensinde.

Hinda Olad
Hinda Olad er 22 år og læser Dansk på Københavns Universitet.

Andre artikler

01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
03.04.19 Ella Yar

Mit livs kontroversielle valg blev at tage en humanistisk uddannelse

I mange minoritetsmiljøer kan man som ung person vælge at blive én af fire ting: læge, jurist, ingeniør eller familiens skamplet. Læs om det kontroversielle valg at studere et humanistisk uddannelse.
03.07.19 Asiya Tabassum

Hvor mangfoldig er Roskilde Festival egentlig?

Mino Views har været ude og tale med festivalgæster om deres Roskilde-oplevelser med inklusion og diversitet.
02.12.19 Halima Banouri

Danskhedsdebatten satte min selvopfattelse på prøve

Samtidig med, at jeg havde den normale teenageidentitetskrise, blev krisen større ved spørgsmålet om hvilken kultur jeg hørte til, hvordan og hvor meget den skulle dyrkes.