02.04.19
Nelli Ann-Marie Dahl

Fem kærlige litteraturanbefalinger

Til dig der har fået nok af ordinære kærlighedshistorier og romantiske klichéer

Kærlighedslitteratur er andet og mere end blot lidenskabelige affærer og (u)lykkelige forelskelser. Har du brug for et afbræk fra de klassiske kærlighedsfortællinger, får du her fem bud på danske forfattere, der har grebet det overbelyste tema an på en alternativ måde.

Suzanne Brøgger: Fri os fra kærligheden (1973)

Ægteskab er ejerskab, proklamerede Brøgger demonstrativt i starthalvfjerdserne og gav den institutionaliserede tosomhed dødsstødet. I sin humoristiske essaysamling nedsabler hun ideen om kernefamilieidyllen og foreslår i stedet at aktivere intimiteten gennem alternative samlivsformer.

Et halvt århundrede senere er bogen mindst lige så aktuel, som da den så dagens lys for første gang.

Er du indædt tilhænger af monogami og forelsket i tanken om den eneste ene, så er denne tekstsamling dyster læsning. Ikke mindst derfor fortjener den din kærlighed.

Emil Bønnelycke: Asfaltens sange (1918)

Mennesker og maskiner lever i harmonisk samklang i Bønnelyckes modernitetsbegejstrede prosafragmenter fra 1918.

Værket er én lang kærlighedserklæring til den teknologiske udvikling og det pulserende storbyliv, hvor uroen ved fremtidens uforudsigelighed eksisterer simultant med en frydefuld forventning.

Byens rytmik, lysene, farverne og materialiteten dyrkes med en fetichistisk fascination og bliver omdrejningspunktet i denne modernistiske kærlighedsfortælling om en flanør og hans smukke storby.

        Tine Høeg: Nye rejsende (2017)

Perspektivet ligger i denne fortælling hos en figur, der gennem kulturhistorien er blevet umenneskeliggjort i forenklede afbildninger som enten forsmået homewrecker eller guddommeligt forførende femme fatale: Den anden kvinde, elskerinden.

Her er hun et helstøbt menneske af kød og blod; af relationer, forpligtelser, rutiner og modstridende følelser.

Fortællingen indledes i et tog, hvor to pendlere falder i snak. Den ene er gift, den anden er ikke. Herfra afsporer forholdet.

Forelskelsen, begæret, længslen, afmagten og melankolien opstår fra en lakonisk præcision, hvor drømme og forestillinger væver sig ind og ud af hverdagen, og hvor komplekse følelser og stemninger skrives så nuanceret frem, at læseren efterlades magtesløst medfølende.

Henrik Bjelke: Første person ental (1968)

Det er forfaldets skønhed, der opdyrkes i Bjelkes mærkværdige, fragmenterede og kaotisk intense dekadencefortælling om et narcissistisk individ, der praktiserer et uhæmmet autoerotisk kærlighedsforhold, hvor drifter og selvbegær forløses på alle tænkelige og utænkelige måder.

Fortællingen etablerer sine egne etiske standarder og udfordrer vores tillærte moralsæt ved at normalisere de kærlighedsformer, der ellers opfattes som afvigende eller patologisk perverse.

For hovedpersonen er det sygelige snarere en frisættelse – angsten fremstilles ekstatisk, psykoserne opløftende.

        Mathilde Fibiger: Clara Raphael. Tolv breve (1851)

En af dansk kvindebevægelses foregangskvinder udtrykker i denne brevroman et meget fundamentalt behov, der bør danne grundlaget for enhver menneskelig relation.

Gennem tolv breve skildrer hun et frigørelsesprogram, der ikke nødvendigvis prioriterer økonomisk, politisk eller social ligestilling med manden, men derimod sætter den åndelige frihed og selvstændighed i højsædet.

Afsenderens eneste ønske er at blive anerkendt som et tænkende individ og at blive taget alvorligt som ligeværdig samtalepartner.

Og det er vel ikke for meget at forlange. Skulle man tro

KÆRLIGHED. Dette forår har Mino Views valgt at kaste et blik på kærligheden, og dette indlæg, du sidder og læser nu, er en del af vores anden udgivelse “Kærlighed”. Vi elsker bøger, os selv, ghettoen, og så kigger vi nærmere på problematikker fra et minoritetsperspektiv. Det handler om alt fra ægteskab til myten om jomfruhinden. Du kan finde mere fra “Kærlighed” forneden. Tak fordi du læser med. Kh redaktionen <3

Nelli Ann-Marie Dahl
Nelli Ann-Marie er 27 år og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. Arbejder med kulturformidling og underviser i dansk og psykologi. Interesserer sig for film, litteratur, feminisme og hunde.

Andre artikler

08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
28.11.18 Özcan Ajrulovski

Mujedin valgte Danmark, fordi danskerne var venlige overfor de fremmede

Mujedin, der i 60'erne kom til Danmark som gæstearbejder, fortæller om turen, ankomsten, jobbet og hans videre liv i Danmark
03.04.19 Roba Al-Sharkawi

“Kan jeg få udløbsdatoen, tante?”

Mange kvinder føler sig klemt mellem det biologiske ur og kulturens forventninger om ægteskab. Men Roba Al-Sharkawi bekymrer sig ikke om at nå deadlinen. Foto: Roba Al-Sharkawi I mange forskellige kredse med anden etnisk baggrund støder jeg tit på kvinder, som mener, at hvis man er ugift og oppe i 20’erne, så er man blevet […]
28.11.18 Shabnam Azizi

“Jeg er ofte blevet talt om. I stedet for at blive talt til”

"Jeg er barn af Dannebrog. Ligesom jeg er barn af mine forældre". Læs Shabnams digt til og om sit Danmark.