19.06.19
Kulturredaktion

Grundlovstale: Demokratiet fra et 7. klasses perspektiv

Mino Views var til stede under Grundlovsfestivalen 4. juni, hvor skoleelever gav deres syn på demokratiet.

Dagen før Grundlovsdag markerede vores moderorganisation, Mino Danmark, demokratiet ved at holde en Grundlovsfestival. Op til Grundlovsfestivalen havde seks 7. klasser fra København sendt deres bud på, hvordan en grundlovstale kunne lyde fra deres perspektiv. Hos Mino Views vil vi dække kultur fra vores perspektiv, og derfor synes vi også, det var stærkt, at se og høre de unges personlige brandtaler for demokratiet.

En jury bestående af Katy, Mino Views’ chefredaktør, og Eliyas, Hinda og Nelli fra redaktionen, udnævnte tre finalister, der skulle gå videre til finalen i Grundlovstale-konkurrencen.

De tre udvalgte taler berørte tematikker som ligestilling, militær, topskat og klima. Det var fantastisk at se, så mange unge mennesker have så meget på hjerte.

Vindertalen blev kåret med et brag. Det blev en inspirerende tale skrevet af fire elever fra Vigerslev Alles Skole. Du kan læse den herunder:

Grundlovstale skrevet af Hannan, Yacob, Line, Astrid H., 7.u, Vigerslev Allé Skole

Vi har i Danmark lige siden 5. juni 1849 haft grund til at holde sammen om Danmark. Grundloven samler Danmark indenfor nogle bestemte og faste rammer. Heldigvis har vi demokrati og ikke diktatur i Danmark. Vi tænker ikke så meget over det, men vi lever i et meget frit land, hvor vi har ret til mange ting.

Alle love, som bliver lavet, skal overholde grundlovens rammer. Det holder sammen om Danmark, så der ikke bare kan komme én i Folketinget og vende om på Danmarks regler og love.

Jeg tror, at vi alle er meget taknemmelige for den grundlov, vi har i dag. For det er uden tvivl noget af det, som har gjort Danmark til det frie land, vi er i dag.

Noget, som vi mener, mangler i grundloven er, at vi skal passe på klimaet og passe på jordens resourcer. Det er ikke kun jorden, vi skal passe på, for jorden vil altid leve videre med eller uden os. Vi bliver nødt til at redde os selv og vores medmennesker.

Men vi kommer ikke videre, hvis vi ikke begynder at ændre vores vaner og finde nye løsninger. Hvis vi bliver ved med bare at leve, som vi gør nu og at bruge samme sprøjtemidler på markerne. Hvis vi bliver ved med at bruge for mange resourcer eller udlede for meget CO2, bliver det ikke den samme verden, vi lever i om få årtier. Der er mange, som allerede gør en stor indsats for at være bedre mod naturen og klimaet. Men det er kun en meget lille procent i forhold til, hvor mange mennesker vi er på jorden. Vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med at fremtiden bliver grønnere, og vi skal ikke vente 10 til 20 år. Vi bliver nødt til at starte nu.

For jeg ønsker, at mine børn, og mine børnebørn skal vokse op i en frisk og sund verden. De skal kunne lege udenfor i haven og kunne tage på stranden og bade, når de har lyst. De skal have de samme muligheder, som vi har haft. De skal ikke blive født i en ødelagt verden. Hvor vi bare har brugt for mange resourcer, og vi har fældet for mange træer. Men vi kan stadigvæk nå at gøre noget ved det. Det kan vi gøre, hvis vi alle arbejder sammen og hjælpes ad med at finde nye og bæredygtige løsninger.

I vores grundlov står der meget om borgeres rettigheder og frihed – blandt andet om religionsfrihed. Der skal ikke være forskelsbehandling på, hvilke religioner man kommer fra.

I Danmark er vi så heldige, at der næsten er lige gode jobmuligheder, ligegyldigt hvor man kommer fra, og hvilket køn man er. Det er rigtig godt, at vi har et stort fokus på borgeres rettigheder i Danmark, og at vi sørger for at alle har de samme muligheder. Det er vigtigt, at man får den samme løn for at lave det samme job, uanset om man er mand, kvinde eller noget helt tredje.

Noget som næsten alle danskere er stolte af er, at der står i grundloven, at vi har ytringsfrihed. Vi har retten til at tænke, og sige hvad vi vil. Vi har alle ret til at sige vores meninger og at have vores egen holdning hver især. Det er godt, at vi har ytringsfrihed, og at man bare kan sige, hvad man har lyst til. Men samtidig også passe på med hvad man siger, og man kan respektere andres religioner og andres mening.

Tak fordi I lyttede. God Grundlovsdag.

Kulturredaktion

Andre artikler

06.07.19 Hinda Olad

Boykot eller bangers: Kan man skille kunstneren fra musikken?

Jeg har spurgt Roskilde Festivals gæster om, hvad de mener om omdiskuterede kunstnere som Cardi B og R. Kellys fortid og musik.
04.07.19 Kulturredaktion

Vi dansede fordommene væk til Mino Hafla på RF19

Vi festede mod sexisme, homofobi, transfobi, fatfobi, racisme, klasseforskelle og for solidaritet på årets Roskilde Festival. Se videoen her.
03.07.19 Asiya Tabassum

Hvor mangfoldig er Roskilde Festival egentlig?

Mino Views har været ude og tale med festivalgæster om deres Roskilde-oplevelser med inklusion og diversitet.
01.07.19 Eliyas Kayon

»Min kammerat er homo og blev spyttet på. Så sparkede jeg spytteren ned fra cyklen. Det fortjente han.«

Jeg har været ude og tage pulsen på Roskilde Festival gæsternes viden om LGBT+-miljøet og deres holdninger til homo- og transfobi.
28.11.18 Katy Wang

Mere repræsentation i mode og medier? Vi er i gang!

Tre danskere fortæller om, hvordan de har arbejdet med repræsentation i kraft af deres jobs i medie- og modeverdenen
03.04.19 Hinda Olad

Mohamed vil have retten til at være sig selv og elske frit

Dette er Mohamed Turays historie om retten til at være fri, elske den han vil, og hans komplekse kærlighedsforhold til Sierra Leone, hans hjemland.
03.04.19 Roba Al-Sharkawi

“Kan jeg få udløbsdatoen, tante?”

Mange kvinder føler sig klemt mellem det biologiske ur og kulturens forventninger om ægteskab. Men Roba Al-Sharkawi bekymrer sig ikke om at nå deadlinen. Foto: Roba Al-Sharkawi I mange forskellige kredse med anden etnisk baggrund støder jeg tit på kvinder, som mener, at hvis man er ugift og oppe i 20’erne, så er man blevet […]
03.04.19 Shabnam Azizi

Shabnams kærlighedsmanifest

Et poetisk undren over kærlighed og de mange former, den tager.