19.06.19
Kulturredaktion

Grundlovstale: Demokratiet fra et 7. klasses perspektiv

Mino Views var til stede under Grundlovsfestivalen 4. juni, hvor skoleelever gav deres syn på demokratiet.

Dagen før Grundlovsdag markerede vores moderorganisation, Mino Danmark, demokratiet ved at holde en Grundlovsfestival. Op til Grundlovsfestivalen havde seks 7. klasser fra København sendt deres bud på, hvordan en grundlovstale kunne lyde fra deres perspektiv. Hos Mino Views vil vi dække kultur fra vores perspektiv, og derfor synes vi også, det var stærkt, at se og høre de unges personlige brandtaler for demokratiet.

En jury bestående af Katy, Mino Views’ chefredaktør, og Eliyas, Hinda og Nelli fra redaktionen, udnævnte tre finalister, der skulle gå videre til finalen i Grundlovstale-konkurrencen.

De tre udvalgte taler berørte tematikker som ligestilling, militær, topskat og klima. Det var fantastisk at se, så mange unge mennesker have så meget på hjerte.

Vindertalen blev kåret med et brag. Det blev en inspirerende tale skrevet af fire elever fra Vigerslev Alles Skole. Du kan læse den herunder:

Grundlovstale skrevet af Hannan, Yacob, Line, Astrid H., 7.u, Vigerslev Allé Skole

Vi har i Danmark lige siden 5. juni 1849 haft grund til at holde sammen om Danmark. Grundloven samler Danmark indenfor nogle bestemte og faste rammer. Heldigvis har vi demokrati og ikke diktatur i Danmark. Vi tænker ikke så meget over det, men vi lever i et meget frit land, hvor vi har ret til mange ting.

Alle love, som bliver lavet, skal overholde grundlovens rammer. Det holder sammen om Danmark, så der ikke bare kan komme én i Folketinget og vende om på Danmarks regler og love.

Jeg tror, at vi alle er meget taknemmelige for den grundlov, vi har i dag. For det er uden tvivl noget af det, som har gjort Danmark til det frie land, vi er i dag.

Noget, som vi mener, mangler i grundloven er, at vi skal passe på klimaet og passe på jordens resourcer. Det er ikke kun jorden, vi skal passe på, for jorden vil altid leve videre med eller uden os. Vi bliver nødt til at redde os selv og vores medmennesker.

Men vi kommer ikke videre, hvis vi ikke begynder at ændre vores vaner og finde nye løsninger. Hvis vi bliver ved med bare at leve, som vi gør nu og at bruge samme sprøjtemidler på markerne. Hvis vi bliver ved med at bruge for mange resourcer eller udlede for meget CO2, bliver det ikke den samme verden, vi lever i om få årtier. Der er mange, som allerede gør en stor indsats for at være bedre mod naturen og klimaet. Men det er kun en meget lille procent i forhold til, hvor mange mennesker vi er på jorden. Vi bliver nødt til at hjælpe hinanden med at fremtiden bliver grønnere, og vi skal ikke vente 10 til 20 år. Vi bliver nødt til at starte nu.

For jeg ønsker, at mine børn, og mine børnebørn skal vokse op i en frisk og sund verden. De skal kunne lege udenfor i haven og kunne tage på stranden og bade, når de har lyst. De skal have de samme muligheder, som vi har haft. De skal ikke blive født i en ødelagt verden. Hvor vi bare har brugt for mange resourcer, og vi har fældet for mange træer. Men vi kan stadigvæk nå at gøre noget ved det. Det kan vi gøre, hvis vi alle arbejder sammen og hjælpes ad med at finde nye og bæredygtige løsninger.

I vores grundlov står der meget om borgeres rettigheder og frihed – blandt andet om religionsfrihed. Der skal ikke være forskelsbehandling på, hvilke religioner man kommer fra.

I Danmark er vi så heldige, at der næsten er lige gode jobmuligheder, ligegyldigt hvor man kommer fra, og hvilket køn man er. Det er rigtig godt, at vi har et stort fokus på borgeres rettigheder i Danmark, og at vi sørger for at alle har de samme muligheder. Det er vigtigt, at man får den samme løn for at lave det samme job, uanset om man er mand, kvinde eller noget helt tredje.

Noget som næsten alle danskere er stolte af er, at der står i grundloven, at vi har ytringsfrihed. Vi har retten til at tænke, og sige hvad vi vil. Vi har alle ret til at sige vores meninger og at have vores egen holdning hver især. Det er godt, at vi har ytringsfrihed, og at man bare kan sige, hvad man har lyst til. Men samtidig også passe på med hvad man siger, og man kan respektere andres religioner og andres mening.

Tak fordi I lyttede. God Grundlovsdag.

Kulturredaktion

Andre artikler

06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
03.04.19 Asiya Tabassum

“Kan piger godt blive jagerpiloter?”

Om at miste og genfinde kærligheden til den kvinde, jeg er og vil være.
01.03.19 Nadia Brakti

Anmeldelse: Familie Før Alt

For 10 år siden blev Olcay Senoglu gift i Ankara med sin kusine. Halvandet år senere stod han overfor valget mellem frihed og fællesskab. Sammen tager Babak Vakili og Olcay tilbage til Ankara og prøver at svare på, hvordan Olcay endte i den situation.
03.04.19 Özcan Ajrulovski

Featuring – Fem hurtige med forfatter Nilgün Erdem

Vi har talt med forfatter Nilgün Erdem om hendes forfatterskab, og hvad kærlighed betyder for hende.