22.09.19
Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Feminisme anno 2019 – fra et brunt perspektiv

Dette indlæg handler om, hvor ekskluderende intersektionalitet i sin grundessens er, og hvor vigtigt det er at bryde med den elitære og akademisk afgrænsede feminisme. 

Dette indlæg er det tredje ud af tre indlæg omhandlende feminisme. I indlæggene vil jeg fremlægge mine tanker, følelser, oplevelser og de mange problematikker ved den feministiske kamp anno 2019. 

Har du ikke læst det første- og andet indlæg, så gør det, før du læser videre – ellers vil konteksten være uforståelig.

Jeg startede med at være forarget over titlen som feminist, men endte med at finde min plads i den intersektionelle feminisme. Dog er den intersektionelle feminisme ikke fejlfri, eksempelvis fordi noget så banalt som ordvalget ekskluderer.

For få uger siden sad jeg i selskab med fem andre selverklærede feminister, og da snakken havde gået på intersektionalitet i 10 minutter, udbrød en af de fem, at hun var stået helt af på snakken, fordi hun ikke forstod, hvad intersektionalitet betød. ”I’m too ghetto for that”, sagde hun, og det gik pludselig op for mig, at vi intersektionelle feminister ekskluderer en stor gruppe mennesker bare ved at kalde os intersektionelle. Vi havde med andre ord gjort det samme mod hinanden, som jeg følte, de hvide feminister gjorde mod mig tilbage for et års tid siden. 

“Mig bekendt handler intersektionel feminisme om, at ingen er too ghetto, too brown eller too queer til at være med”.

I mit forsøg på at skabe et feministisk rum, der inviterede alle med, kunne en veninde ikke følge med, fordi hun efter egen mening var ”too ghetto”. Mig bekendt handler intersektionel feminisme om, at ingen er too ghetto, too brown eller too queer til at være med. Den aften blev det dog sådan, og det ærgrer mig. Eksklusionen er nemlig både ironisk og fejlagtigt, og præmissen for intersektionel feminisme bliver nødt til at blive mindre elitær, end den er i dag.

Igen blev jeg konfronteret med samme problemstilling, da tre 40-årige akademikere kom over til mig efter en debat hos KVINFO på Folkemødet og fortalte, at de blev nødt til at slå begrebet “intersektionalitet” op, under den debat, jeg gæstede, for at kunne forstå samtalens kontekst. Der gik det igen op for mig, at hvis tre 40-årige akademikere ikke engang forstår begrebet, der afspejler essensen af denne gren af feminisme, jeg er med til at udbrede, så er vi kollektivt i gang med at reproducere de strukturer, som vi prøver at bryde med fra den klassiske, hvide feminisme. 

“Det er svært for alle at forstå vigtigheden i en intersektionel feministisk kamp, når udgangspunktet for vores samtale er så højakademisk et begreb”

Alt for længe har jeg følt mig ekskluderet fra den feministiske kamp, fordi den virkede for elitær, og i dag er jeg igang med at gøre præcis det samme mod borgere, der grundlæggende er feminister. Vil vi som intersektionelle feminister skabe et rum med højt til loftet, må vi kigge indad og se i øjnene, at den intersektionelle titel ikke er letforståelig for alle. Det er svært for alle at forstå vigtigheden i en intersektionel feministisk kamp, når udgangspunktet for vores samtale er så højakademisk et begreb, og derfor skal vi huske at forklare os selv hver gang, vi insisterer på at italesætte intersektionalitet. Det intersektionelle virkelighedssyn er nemlig essentielt i forhold til den feminisme, vi skal skabe i dag, men jeg ved, at mange mennesker trods alt føler sig ekskluderet fra samtalen, fordi de eksempelvis er “too ghetto for that”. Det bliver vi nødt til at bryde med!

Jeg har allerede prøvet at bryde med den akademisk afgrænsede feminisme i disse tre indlæg, men dette er bare en start. Jeg havde engang brug for, at kunne læse noget, der gav mening for mig, og hvor jeg ikke følte mig for anderledes til at abonnere på. Måske der er en brun, spirende feminist, der læser dette og forstår vigtigheden i, at han eller hun står ved min intersektionelle feministiske side. 

Hver dag er kvindekampsdag. 

_____________________

Mine definitioner på de centrale feministiske begreber: 

  • Feminisme generelt:

Ifølge den danske ordbog er feminisme en ”ideologi, som fremhæver kvinders samfundsmæssige og individuelle betydning, og som kæmper for kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling”.

  • Feminisme i Danmark:

Mange forbinder feminismen i Danmark med de såkaldte rødstrømper i 1970’erne. Feminismen i Danmark har dog eksisteret i lang tid før 1970’erne, hvilket har betydet, at kvindekampen i Danmark i dag er langt mere fremme end kvindekampen i eksempelvis Mellemøsten, mener jeg. I dag har mange unge danskere nemlig fået ligestilling med i modermælken, mens mange minoritetsetniske unge i Danmark, ud fra mine observationer, stadig starter deres kamp i hjemmene langt mere bagud. Et lavpraktisk eksempel kan f.eks. være, at mange minoritetsetniske unge kvinder, jeg kender, er vokset op med, at det er dem, der klarer opvask, madlavning og andre huslige pligter, mens deres brødre blot kan nøjes med at sidde klar ved middagsbordet, når klokken slår spisetid. 

  • Intersektionel feminisme:

Ifølge dictionary.com er intersektionalitet (intersectionality) ”the theory that the overlap of various social identities, as race, gender, sexuality, and class, contributes to the specific type of systemic oppression and discrimination experienced by an individual”. Dette kan bedst oversættes til “en teori om at en overlap af forskellige sociale identiteter, f.eks. race, køn, seksualitet og klasse medvirker til en specifik type af systematisk undertrykkelse og diskrimination, individet kan opleve”. Dette begreb har længe været benyttet i USA, og intersektionelle feminister derhenne udgør dermed en langt større gruppe end de intersektionelle feminister herhjemme. 

Kort sagt, handler intersektionel feminisme om også at bekæmpe strukturel diskrimination på baggrund af andet end køn. 

  • Intersektionel feminisme i Danmark

Det er ikke så mærkeligt, at den danske ordbog hidtil ikke har offentliggjort en definition af intersektionalitet – dette begreb er nemlig ikke så hyppigt brugt herhjemme. Dog er det begyndt at blomstre, hvilket blandt andet ses i den offentlige debat, hvilket blandt andet kunne ses på Folkemødet i Allinge i år. Her er der nemlig mange, inklusiv mig selv, der betegner sig selv som intersektionelle feminister. 

Den intersektionelle feminisme handler om, at se individers kampe som forskellige, alt efter hvor mange identitetsmarkører, individet består af. Eksempelvis er jeg både kvinde, muslim og minoritetsetnisk, hvilket gør, at jeg både oplever sexisme, islamofobi og racisme, og min personlige feministiske kamp adskiller sig dermed markant fra den danske majoritetskvinde, der formentlig ”blot” oplever seksisme. 

Mine definitioner på de centrale feministiske begreber: 

  • Feminisme generelt:

Ifølge Den Danske Ordbog er feminisme en ”ideologi, som fremhæver kvinders samfundsmæssige og individuelle betydning, og som kæmper for kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling”.

  • Feminisme i Danmark:

Mange forbinder feminismen i Danmark med de såkaldte rødstrømper i 1970’erne. Feminismen i Danmark har dog eksisteret i lang tid før 1970’erne, hvilket har betydet, at kvindekampen i Danmark i dag er langt mere fremme end kvindekampen i eksempelvis Mellemøsten, mener jeg. I dag har mange unge danskere nemlig fået ligestilling med i modermælken, mens mange minoritetsetniske unge i Danmark – ud fra mine observationer – stadig starter deres kampe i hjemmene langt mere bagud. Et lavpraktisk eksempel kan f.eks. være, at mange minoritetsetniske unge kvinder, jeg kender, er vokset op med, at det er dem, der klarer opvask, madlavning og andre huslige pligter, mens deres brødre blot kan nøjes med at sidde klar ved middagsbordet, når klokken slår spisetid. 

  • Intersektionel feminisme:

Ifølge dictionary.com er intersektionalitet (intersectionality) ”the theory that the overlap of various social identities, as race, gender, sexuality, and class, contributes to the specific type of systemic oppression and discrimination experienced by an individual”. Dette kan bedst oversættes til “en teori om at en overlap af forskellige sociale identiteter, f.eks. race, køn, seksualitet og klasse medvirker til en specifik type af systematisk undertrykkelse og diskrimination, individet kan opleve”. Dette begreb har længe været benyttet i USA, og intersektionelle feminister derhenne udgør dermed en langt større gruppe end de intersektionelle feminister herhjemme. 

Kort sagt, handler intersektionel feminisme om også at bekæmpe strukturel diskrimination på baggrund af andet end køn. 

  • Intersektionel feminisme i Danmark

Det er ikke så mærkeligt, at Den Danske Ordbog hidtil ikke har offentliggjort en definition af intersektionalitet – dette begreb er nemlig ikke så hyppigt brugt herhjemme. Dog er det begyndt at blomstre, hvilket blandt andet ses i den offentlige debat, hvilket blandt andet kunne ses på Folkemødet i Allinge i år. Her er der nemlig mange, inklusiv mig selv, der betegner sig selv som intersektionelle feminister. 

Den intersektionelle feminisme handler om, at se individers kampe som forskellige, alt efter hvor mange identitetsmarkører, individet består af. Eksempelvis er jeg både kvinde, muslim og minoritetsetnisk, hvilket gør, at jeg både oplever sexisme, islamofobi og racisme, og min personlige feministiske kamp adskiller sig dermed markant fra den danske majoritetskvinde, der formentlig ”blot” oplever sexisme. 

Nadeen Aiche
Nadeen Aiche er 18 år og gymnasieelev. Hun har engageret sig i den offentlige debat, siden hun var 14 år, med fokus integration, feminisme og diskrimination.

Andre artikler

22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
28.11.18 Shabnam Azizi

“Jeg er ofte blevet talt om. I stedet for at blive talt til”

"Jeg er barn af Dannebrog. Ligesom jeg er barn af mine forældre". Læs Shabnams digt til og om sit Danmark.
28.11.18 Nadeen Aiche

“Nadeen, er jeg for hvid til at sige habibi?”

Det kan være hårdt at være et "omvandrende brunt leksikon". Men sådan kan man også rykke til noget i samfundet.
28.11.18 Hinda Olad

DF, I gav mig lyst til at tage tørklæde på igen!

"Jeg fik lyst til at tage mit tørklæde på igen. Ikke af religiøse årsager, men for at gøre oprør mod den ekskluderende, frihedskrænkende og udanske kampagne, som DF opererede med."