28.11.18
Arvin Ammary

Iran vs. Vesten på de sociale mediers slagmark

Illustration: Ying Chen

Iran og Vestens 40 år gamle rivalitet har spredt sig til de sociale medier, og iranere både i Danmark og i Iran bliver udnyttet til at øge den folkelige opbakning til sanktioner og intervention mod den iranske befolkning.

Langt de fleste iranere i Danmark er kommet til landet, efter det islamiske styre kom til magten i Iran efter revolutionen i 1979. Derfor er det naturligt, at store dele af den iranske befolkning i Danmark er imod den iranske regering og dets islamiske elementer, som tidligere var mindre udbredte i Iran. Det er derfor også naturligt, at de måder, emner relateret til Iran omtales på af danske iranere, er påvirket af dette. Holdninger som ofte høres blandt dansk-iranere er bl.a. en forkastelse af Islam og et ønske om at vælte  nuværende regering. I medierne i Danmark kan der dog forekomme et forvrænget og ensidigt billede af dansk-iraneres holdninger til Iran og Islam. Mediernes vinklinger kan dermed give et indtryk af, at iranere selv støtter op om sanktioner og intervention mod Iran, hvilket har været på USA’s dagsorden i flere årtier.

At være opmærksom på bias og at forholde sig kritisk til nyheder er blevet en enorm vigtig færdighed i vores medialiserede samfund, hvor falske nyheder, botting, sensationalisme, trolls, og ekkokamre infiltrerer vores hverdage mere end nogensinde før. Selvom effekten som medierne har på befolkningen er besværlig at måle, kan de have en potentiel stor påvirkning både her i Danmark og i Iran. Dette kan tydeligt ses i det nuværende politiske klima.

Onlinebevægelser og protester i Iran

Siden den iranske revolution har Iran stået på den modsatte side af Vestens politiske interesser på trods af, at de to parter aldrig har været i direkte militærkonflikt. Dette er dog noget, som gennem de sidste 40 år er blevet opfordret af adskillige politikere, og som stadig er noget, der truer med at blive en realitet. Kampen har i de seneste årtier befundet sig på en ny slagmark: nemlig i medierne.

I det seneste årti er sociale medier globalt blevet et af de vigtigste værktøjer for politiske bevægelser og spiller nu en betydelig rolle i kommunikation og organisering af demonstrationer. Sociale medier øger den globale bevidsthed om igangværende begivenheder, og er blevet et vigtigt værktøj i formidlingen af information om demonstranters aktiviteter. Dette var tydeligt set under Det Arabiske Forår, hvor sociale medier blev set som drivkraften bag den hurtige spredning af protester over hele verden. Mange af landene, som oplevede demonstrationer under det arabiske forår, endte dog i konflikter eller krig blandt andet som et resultat af intervention fra primært vestlige lande, eksempelvis i Syrien, Libyen, Yemen og Irak.

I Iran er der dog i de seneste år sprunget protester og onlinebevægelser op på de sociale medier, mest bemærkelsesværdigt White Wednesday og My Stealthy Freedom. Blandt andet med formålet om flere borgerrettigheder for kvinder.

Disse bevægelser på de sociale medier er dog muligvis blevet misbrugt af politikere til at gennemføre en politik, der reelt set kan være skadelig for den iranske befolkning.

Virale videoer af oprørske iranske kvinder, som risikerer fængselsstraf for deres handlinger, er blevet delt og set af millioner af mennesker på de sociale medier. Interessant nok bliver disse videoer dog også ofte aktivt delt af mange neokonservative og høgeagtige politikere, som ellers sjældent offentligt støtter op om muslimers rettigheder i Mellemøsten.

Kampagnerne White Wednesday og My Stealthy Freedom er begge startet af den kontroversielle journalist og aktivist, Masih Alinejad, som er redaktør for de amerikanske regeringsejede radio- og TV-kanaler, VOA Persian og Radio Farda.

På de sociale medier er det markant, hvordan faste narrativer og vendinger omkring hendes aktivisme allerede er opstået. Videoer af de iranske kvinders forkastelse af regeringens restriktive love er på de sociale medier blevet bundet sammen med et narrativ om, at et vestligt-ledet regimeskift og sanktioner er den endelige løsning til den iranske befolknings problemer.

Historien gentager sig

Med den nuværende administration i Washington, bestående af notorisk anti-iranske højtstående politikere som John Bolton og Mike Pompeo, er det naturligt, at disse mediekampagner bliver brugt til at retfærdiggøre sanktioner og pres mod Iran i menneskerettighedernes navn. Dette skub mod sanktioner ses også fra danske politikere, eksempelvis Naser Khader, som gør brug af billeder fra terrororganisationen Mojahedin-e Khalqs forsamlinger til at fremvise iranernes ønske om at ”frigøre Iran”.

Denne fremkomst af vestlige mediekampagner på de sociale medier, som synes at sympatisere med befolkningens situation i et land, som ligger i modvægt til USA’s udenrigspolitiske interesser, er hvad der kan fremstå som moderne propaganda for at vinde folkets opbakning. Sjældent ser man de samme kampagner om de omkringliggende lande i medierne, på trods af at have lignende sociale bevægelser og lignende menneskerettigheder.

Denne form for sensationalistisk medieopmærksomhed er ikke noget nyt, og er tidligere blevet brugt til eksempelvis at øge den offentlige støtte til intervention i Irak og Libyen. Den iranske befolknings ægte kampe for flere borgerrettigheder bliver derfor i en grad udnyttet af interventionister til at fremme deres muligt farlige politik.

[Det skal bemærkes, at betegnelsen for “Vesten” generelt er upræcist, og dækker over en bred vifte af vidt forskellige lande, og vil i denne artikel derfor hovedsageligt blive brugt til at beskrive USA, Storbritannien og i en grad Danmark.]

Arvin Ammary
Arvin Ammary er 20 år og læser statskundskab på Aarhus Universitet. Arvin har iransk baggrund.

Andre artikler

01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
03.04.19 Shabnam Azizi

Shabnams kærlighedsmanifest

Et poetisk undren over kærlighed og de mange former, den tager.
03.04.19 Amin Brinis

Et sølle forsøg på at blive elsket af Danmark

Hvorfor er det, at man som brun skal fraskrive sig sine ”fremmede” værdier for at blive accepteret?
19.06.19 Kulturredaktion

Grundlovstale: Demokratiet fra et 7. klasses perspektiv

Mino Views var til stede under Grundlovsfestivalen 4. juni, hvor skoleelever gav deres syn på demokratiet. Dagen før Grundlovsdag markerede vores moderorganisation, Mino Danmark, demokratiet ved at holde en Grundlovsfestival. Op til Grundlovsfestivalen havde seks 7. klasser fra København sendt deres bud på, hvordan en grundlovstale kunne lyde fra deres perspektiv. Hos Mino Views vil […]