26.11.19
Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber


Maya Acharya og Elisabeth Gullach vil udfordre den usagte hvidhed, når de fra på torsdag fornyer den danske litteraturscene og lancerer deres pop-up-boghandel og litteraturfestival, (un)told pages.

Det handler om systemer og institutioner, når den nye litteraturfestival og pop-up-boghandel, (un)told pages, åbner dørene på torsdag. Om at skabe et rum, hvor forfattere får mulighed for at bearbejde deres egne narrativer uden at blive rubriceret eller presset ind i smalle nichekategorier, og om at udfordre den selvfølgelighed, hvormed hvidheden gennemsyrer den litterære sfære og forlagsbranche.

Festivalen er centreret om litteratur af BIPOC (Black, Indigenous and People of Color)-forfattere og skaber et rum, hvor stemmer, der ikke er blevet fremhævet gennem litteraturhistorien, synliggøres. Selv siger initiativtagerne, at fortællingerne altid har været der. De har bare aldrig fået plads.

”Ingen af os følte virkelig, at vi havde fundet litteratur, der afspejlede vores identiteter og oplevelser indtil for nylig. Jeg tror, dette både er et vidnesbyrd om de typer af narrativer, der ophøjes og hyldes i litteraturen såvel som et billede på, hvor internaliseret disse ting er. At finde bøger, der virkelig talte til os, føltes som en åbenbaring. Og sådanne erfaringer er enormt vigtige og værdifulde. De illustrerer, at dine oplevelser, dit liv – at du – er valid, og det er af afgørende betydning, både for selvværdet og når man skal artikulere og sprogliggøre sin identitet og følelser.” konstaterer Maya Acharya.

Elisabeth Gullach er enig.

”Efter at have læst mange bøger af BIPOC-forfattere de sidste par år, føler jeg for første gang, at mange af mine livserfaringer pludselig reflekteres i skildringerne. Det er ikke bare universelle følelser, såsom ensomhed, forelskelse eller følelsen af at være en outsider, der portrætteres. Det er en én til én spejling af, hvordan race, køn og seksualitet har en indvirkning på den måde, hvorpå jeg føler mig ensom, forelsket eller udenfor. Når det er sagt, er det også enormt vigtigt, at BIPOC-forfattere ikke bliver gjort til repræsentanter for en minoritet og tvinges til at skrive om identitet, race, køn, seksualitet osv. De skal have lige muligheder og adgang, som alle andre forfattere.”

Foto: Aphinya Jatuparisakul

”Vi bør også spørge hvorfor?” tilføjer Maya Acharya:

”Hvorfor tog det så lang tid at finde vej til denne litteratur? Hvad er dette et symptom på? Vi er nødt til at forholde os til, at det handler om systemer, strukturer og institutioner, som vi aktivt bør udfordre. Det handler ikke udelukkende om at inkludere karakterer i bøger, der ligner os og taler som os. Det handler om at fordele ressourcer, finansiering, støtte og beslutningskraft til BIPOC, så repræsentationen ikke kun bliver en tom, abstrakt gestus, men at der også medfølger en reel forpligtelse til at demontere den hvidhed, som dominerer kunsten og kulturen. Kun på den måde kan vi skabe permanent forandring.”

Elisabeth Gullach uddyber:

”Vi smider skødesløst om os med mærkater som ’indvandrerlitteratur’ eller ’minoritetsstemmer’, men vi taler ikke om ’hvid litteratur’. Hvidhed udgør altså den usynlige norm, som alt andet måles op imod,” siger hun.

Selvom det kan synes paradoksalt, er (un)told pages et forsøg på at gøre op med den kategorisering, BIPOC-forfattere undertvinges. Nuancer går tabt, når værker genrerubriceres efter forfatternes hudfarve, fordi mærkaterne korrigerer læsningen i en særlig retning, der underordner teksternes litterære kvaliteter. Når vi diskuterer litteratur af racialiserede, sker det ofte på en forskruet præmis, der betragter teksterne som et direkte indlæg til samfundsdebatten, en kommentar til virkeligheden. Den måde at tilgå litteratur på bliver en barriere for læsningen og forståelsen. Det forblinder os, begrænser vores æstetiske blik og reducerer teksterne til blot at være tomme repræsentationer.

Med (un)told pages skabes en arena, hvor værkernes særegne litterære kvaliteter fremhæves og træder i karakter. Der skabes et sted, hvor BIPOC-forfattere bare får lov til at være forfattere.

Festivalen finder sted fra 28. november til 8. december, på
 ØEN i Mimersgade på Nørrebro i København.

Det fulde program kan findes på untoldpages.dk
Instagram: @untoldpagescph

Nelli Ann-Marie Dahl
Nelli Ann-Marie er 27 år og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. Arbejder med kulturformidling og underviser i dansk og psykologi. Interesserer sig for film, litteratur, feminisme og hunde.

Andre artikler

18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
04.07.19 Kulturredaktion

Vi dansede fordommene væk til Mino Hafla på RF19

Vi festede mod sexisme, homofobi, transfobi, fatfobi, racisme, klasseforskelle og for solidaritet på årets Roskilde Festival. Se videoen her.
02.12.19 Halima Banouri

Danskhedsdebatten satte min selvopfattelse på prøve

Samtidig med, at jeg havde den normale teenageidentitetskrise, blev krisen større ved spørgsmålet om hvilken kultur jeg hørte til, hvordan og hvor meget den skulle dyrkes.