01.07.19
Eliyas Kayon

»Min kammerat er homo og blev spyttet på. Så sparkede jeg spytteren ned fra cyklen. Det fortjente han.«

Jeg har været ude og tage pulsen på Roskilde Festival gæsternes viden om LGBT+-miljøet og deres holdninger til homo- og transfobi.

Christian, studerende, 25 år, hetero-mand

Ved du hvad LGBT+ står for?

»Nej, jeg har ikke hørt om det overhovedet. Eller vent, det har jeg faktisk hørt om i radioen, men jeg har aldrig tænkt over, hvad det betyder.«

Hvad forbinder du med Priden?

»Det er blandt andet den tur igennem byen. Jeg husker, det chok jeg fik, da jeg ud af det blå så mennesker i bare kroppe gå rundt i København. Det var lidt sjovt, fordi jeg ikke vidste, at det var der.«

Har du set to af samme køn holde i hånd på Roskilde Festival?

»Overhovedet ikke. Det har jeg ikke lagt mærke til. Du kommer til at se så mange mærkelige ting på Roskilde, der nok er mere iøjenfaldende end to af samme køn holde i hånd. Men jeg er også til dels overbevist om, at frygten for diskrimination nok er grunden til, man ikke ser det så hyppigt.«

Så du mener, at der findes homo- og transfobi på Roskilde Festival?

»Jeg vil ikke udelukke det. Der er sikkert nogen, der har noget imod det at være LGBT+-person, men langt de fleste er allierede.«

Hvis du var vidne til, at LGBT+ person(er) blev diskriminerede, ville du så gribe ind?

»Det er situationsbestemt. Jeg vil ikke bare bryde ind i en diskussion eller en samtale, men hvis jeg fornemmer, at det bliver for meget for den ene part, så vil jeg altid blande mig.«

Hvad tror du, der skal til for at forbedre vilkårene for LGBT+-personer på Roskilde Festival?

»Det tror jeg ikke rigtig, at jeg har noget bud på. Det ved jeg egentlig ikke. Jeg synes bare, man skal gøre det, man har lyst til og ikke være bange for, hvad andre tænker og siger. Nogle er jo bare så bange for at vise det offentligt, men gør det alligevel .«

Victor, 22 år, medarbejder på designmuseum, hetero-mand

Ved du hvad LGBT+ står for?

»Lesbian, gay, trans og bisexual. Måske ikke i den rækkefølge.«

Hvad forbinder du med Priden?

»Acceptere hinanden, acceptere dem vi er, ikke skjule vores seksualitet eller køn, og gøre hvad man har lyst til. Det skal ikke være samfundet, der presser folk til at udtrykke sig på en bestemt måde.«

Har du set to af samme køn holde i hånd på Roskilde Festival?

»Jeg tror, jeg har set to piger holde i hånd, men nu har jeg selv en fordom omkring, hvordan en lesbisk person ser ud. De kunne lige så godt være veninder. Det ved jeg ikke, men de så kærlige ud.«

Mener du, at der findes homo- og transfobi på Roskilde Festival?

»Ja. Det er lidt hyklerisk, for udøverne er de samme typer, der tager nosse-shots af hinanden. Det er sådan lidt åndsvagt.«

Hvis du var vidne til, at LGBT+-person(er) blev diskriminerede, ville du så gribe ind?

»Ja, men det kommer også an på, hvordan vedkommende reagerer og håndterer situationen.«

Hvad tror du, der skal til for at forbedre vilkårene for LGBT+-personer på Roskilde Festival?

»Jeg tror opdragelse af ens børn for at være åbne overfor alle typer mennesker. Det er i hvert fald sådan, jeg selv er blevet opdraget. Mere repræsentation i medier og film har også stor betydning for at normalisere LGBT+-personers eksistens. Det er for eksempel det, SKAM-serien har været god til.«

Olivia, 22 år, studerende, hetero-kvinde (venstre)
Sara, 24 år, studerende, biseksuel-kvinde (højre)

Ved I hvad LGBT+ står for?

Sara: »Det er Lesbian, Gay«
Olivia: »Bisexual«

Sara: »Transgender og “plus” er alt queer, femme og så videre, som falder under den paraply og rummer det hele.«

Hvad forbinder du med Priden?

Sara: »Den forbinder jeg nu med noget meget karikeret, hvor store firmaer vil vinde nogle points og dominere paraden. Jeg forbinder den med en kæmpe fest, men hvor det vigtige bliver glemt. Dem, der endnu ikke helt er ligestillet, føler jeg, bliver glemt. Derfor er Nørrebro Pride-paraden vigtig. «

Olivia: »Jeg har været til Pride med min mor, siden jeg var helt lille. Dengang fik jeg at vide, at det her var fucking vigtigt. Jeg mener dog, at det er blevet alt for kommercielt. Politiske partier, der ikke kæmper på daglig basis for LGBT+ menneskerettigheder, går pludselig paraden. Det er vildt.«

Sara: »Præcis, ligesom Netto der sælger Pride-øl, men hvor er i resten af tiden, når der skal kæmpes?«

Har du set to af samme køn holde i hånd på Roskilde Festival?

Sara: »Det har jeg ikke set. Jeg har set to piger holde i hånd, men det så meget veninde-agtigt ud. Synes aldrig, jeg har set to fyre holde i hånd på Roskilde. Det er ret skræmmende.«

Olivia: »Jeg så det faktisk i går, måske tre eller fire par. Jeg så det, men lagde ekstra mærke til det, og det vidner også om, at det endnu ikke er normalen her på Roskilde Festival.«

Mener du, at der findes homo- og transfobi på Roskilde Festival?

Sara: »Det tror jeg desværre. Det findes i alle dele af verden – også i Danmark.«

Olivia: »Ja, selvom man kan blive chokeret over, hvad der bliver råbt af folk i København, så er der en konsensus om, hvad der er OK at sige og gøre. Når folk kommer på Roskilde Festival fra hele Danmark, så vidner det også om, at bevægelsen mangler i provinsen. Vi er ikke nået ud til alle endnu.«

Hvad tror du, der skal til for at forbedre vilkårene for LGBT+ personer på Roskilde Festival?

Sara: »Helt grundlæggende så mangler der oplysning. Educate people. Jeg bliver selv klogere for hver dag, selvom jeg egentlig forstår og omfavner det hele, så kan jeg godt blive konfronteret med kritik af en strukturel tankegang, som er blevet indoktrineret samt ekskluderende normer og tanker. Bryd tabuerne og ikke være bange for at være killjoy.«

Olivia: »Jeg tror, Roskilde Festival godt kunne tage det her emne som fokusområde, ligesom de har fokus på en renere festival, så skal de også være med til at skabe flere initiativer til at skabe en mere mangfoldig festival, som ikke bare er ord, men handling.«

Sofus, 24 år, studerende, hetero-mand

Ved du hvad LGBT+ står for?

»Det er de mange grene af seksualiteter og kønsidentiteter, der findes.«

Hvad forbinder du med Priden?

»Fest, farver, kærlighed , forståelse eller at udtrykke sin kærlighed.«

Har du set to af samme køn holde i hånd på Roskilde Festival?

»Ja, jeg så nogle kvinder holde i hånd, men ingen fyre, fordi det ikke interesserer mig overhovedet. Hvis to fyre kysser eller holder i hånden, er de velkomne til det. Til gengæld synes jeg, at det godt kan blive for meget, når heteropar kysser. Især i selskab med andre. Stille og rolige kys betyder intet uanset køn eller seksualitet.«

Mener du, at der findes homo- og transfobi på Roskilde Festival?

»Udfra min egen viden, så eksisterer det. Der findes tosser over det hele, hvorfor skulle de ikke også være her?«

Hvis du var vidne til, at LGBT+-person(er) blev diskriminerede, ville du så gribe ind?

»100 procent. Min kammerat er homo og blev spyttet på. Så sparkede jeg ham spytteren ned fra cyklen. Det fortjente han.«

Hvad tror du, der skal til for at forberede vilkårene for LGBT+-personer på Roskilde Festival?

»Det er svært at sige, for det handler ikke om mig, men jeg lytter til mennesker omkring mig. Roskilde er ikke nok, det her er et samfundsproblem.«

FAKTA

  • LGBT+ er den internationale betegnelse for  personer, der ikke identificerer sig kønsmæssigt eller seksuelt med at være heteroseksuelle eller det køn, de fik ved fødslen. LGBT står for lesbian, gay, bi og trans, mens plusset inkluderer flere grupper.
  • Copenhagen Pride Parade (eller “Priden”) er en årlig fejring i august af LGBT+-miljøet og LGBT+-personers rettigheder. 
  • Allieret er et militærudtryk, der også bruges for at beskrive en person, der ikke er personligt påvirket af en politik eller handlinger, men støtter op om undertrykte venner. Eksempelvis heteroseksuelle personer, der siger fra, når de oplever krænkende adfærd mod LGBT+-personer.

Kilder: LGBT Danmark og Copenhagen Pride

#roskildedonations #rf19

Eliyas Kayon
Eliyas Kayon, 21 år, LGBTQ+ aktivist.

Andre artikler

26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
02.04.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Fem kærlige litteraturanbefalinger

Her er fem bud på danske forfattere, der har grebet det overbelyste tema "Kærlighed" an på en alternativ måde
02.12.19 Halima Banouri

Danskhedsdebatten satte min selvopfattelse på prøve

Samtidig med, at jeg havde den normale teenageidentitetskrise, blev krisen større ved spørgsmålet om hvilken kultur jeg hørte til, hvordan og hvor meget den skulle dyrkes.
03.04.19 Özcan Ajrulovski

Featuring – Fem hurtige med forfatter Nilgün Erdem

Vi har talt med forfatter Nilgün Erdem om hendes forfatterskab, og hvad kærlighed betyder for hende.