03.04.19
Hinda Olad

Mohamed vil have retten til at være sig selv og elske frit

45-årige Mohamed Turay har været på flugt de seneste 30 år. Nu bor han på asylcenteret i Thyregod.

Mohamed Turay elsker friheden og retten til kærlighed i Danmark. Han elsker demokratiet i Danmark, og da han for første gang oplevede det for små tre år siden, gav det ham håb om et bedre liv. Mohamed Turay elsker også sin mor og sine søstre i Sierra Leone, men han er langt fra dem, for han har været på flugt de seneste 30 år.

Dette er Mohamed Turays historie om retten til at være fri, elske den han vil, og hans komplekse kærlighedsforhold til Sierra Leone, hans hjemland.

Mohamed er homoseksuel, og det har han vidst, siden han var 15 år. Han måtte flygte fra Sierra Leone for at kunne udleve sin seksualitet. I dag er han 45 år og bor på asylcenteret i Thyregod.

Siden 2016 har han ventet på svar på ansøgningen om asyl, der kunne give sjælefred og plads til, at han kunne leve sit liv med den seksualitet, han har.

Mohamed Turay fortæller, at hans unge år i Sierra Leone var fyldt med fysisk vold, overgreb, trusler og psykisk manipulation. Hans mandlige familiemedlemmer insisterede på at slå ham ihjel, hvis han fortsatte med at være tro mod sin seksualitet, fortæller han.

Først flygtede han til de afrikanske nabolande, men blev også mødt med diskrimination og homofobi. Frygten for at blive afsløret var så stor, at Mohammed indgik et ægteskab med en kvinde.

Men Mohamed Turay elskede ikke sin kone i Gambia.

”Jeg havde det så dårligt. Jeg gjorde det kun for at redde mit liv,” fortæller han.

I 18 år boede Mohammed i Gambia, hvor han arbejdede på en skole og han kæmpede hver dag med at skjule en stor del af hans identitet. Han beskriver, hvordan hans kvindelige medarbejdere fik en mistanke om, at han elsker mænd.

Det var på ingen måder muligt for Mohammed at indrømme dette i et strengt islamisk samfund, hvor homoseksualitet er en af de største synder, som i værste tilfælde kunne koste ham livet.

Hver dag vokser Mohamed Turays savn og kærlighed til sit hjemland, sin mor og sine søstre. Men hvis han vender tilbage til hjemlandet, må han også se sit største mareridt i øjnene.

Friheden og retten til at elske den, han vil, har han ikke længe endnu. Mohamed Turay har netop fået afslag på asyl.

”Jeg er fyldt med sorg og håbløshed,” fortæller han.

Fremtiden er atter uvis.

KÆRLIGHED. Dette forår har Mino Views valgt at kaste et blik på kærligheden, og dette indlæg, du sidder og læser nu, er en del af vores anden udgivelse “Kærlighed”. Vi elsker bøger, os selv, ghettoen, og så kigger vi nærmere på problematikker fra et minoritetsperspektiv. Det handler om alt fra ægteskab til myten om jomfruhinden. Du kan finde mere fra “Kærlighed” forneden. Tak fordi du læser med. Kh redaktionen <3

Hinda Olad
Hinda Olad er 22 år og læser Dansk på Københavns Universitet.

Andre artikler

29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
29.11.18 Aburna Mohanathas

“Bryd tabuet” – om alkoholkultur

Alkohol og fester har længe været et tabu for 24-årige Cejanah. Men sådan synes hun ikke længere, det skal være.
06.07.19 Hinda Olad

Boykot eller bangers: Kan man skille kunstneren fra musikken?

Jeg har spurgt Roskilde Festivals gæster om, hvad de mener om omdiskuterede kunstnere som Cardi B og R. Kellys fortid og musik.
03.04.19 Amin Brinis

Et sølle forsøg på at blive elsket af Danmark

Hvorfor er det, at man som brun skal fraskrive sig sine ”fremmede” værdier for at blive accepteret?