28.11.18
Eliyas Kayon

Når tøj ikke bare er tøj

Beklædning er status, æstetisk tilfredstillende, udstrålelse af kreativitet eller følelser. To QPOC (queer people of color), som går op i deres klædeskab, er blevet spurgt om, hvad deres forhold er til tøj, og hvilken betydning, det har for dem og deres hverdag.

Diva, 16 år, studerende, italienske rødder

“I dag tager jeg det på, som jeg lyst til, fordi jeg kan og vil, men det har sin pris.

Jeg tænker over hvordan mit tøj ser ud, men også hvordan det ser ud til min kropstype.

Jeg har perioder hvor jeg føler mig presset og kan græde over min gaderobe fordi mit tøj blandt andet er med til at give et førstehåndsindtryk. Mit udseende er en stor identitetsmarkør og fylder rigtig meget i hverdagen. Jeg vælger at skille mig ud, men er tit bange for at gøre det, når jeg føler mig sårbar mod kommentarer, spydige blikke eller chikane.

Jeg køber tøj primært fra lokale, små genbrugsbutikker – og helt ærligt, hvem vil ligne en anden? Når jeg kan se folk stirre, så gør det mig endnu mere usikker og derfor skal nøje overveje hvad jeg udstråler. Mobning, diskrimination og chikane har jeg desværre oplevet, på grund af mit udseende. Folk skal stoppe med at tro, at noget bestemt tøj jeg har på, giver andre ret til at chikanere.

Man skal hele tiden tænke ud af boksen. Jeg kan derfor bruge tre dage på et outfit eller næsten ingen tid. Har jeg en trist dag, smider jeg noget farverigt på i håb om, at min energi forbedres.

For mig handler det nemlig mere om selvsikkerhed og tøj, der giver mig selvtillid.”

Sonia, 20, studerende, marrokanske rødder

“Ikke nok med, at jeg skiller mig ud med min hudfarve, så gør min tøjstil også, så jeg bliver lagt ekstra meget mærke til.

Jeg tænker til dels over, hvad jeg tager på, men også kan bære en hoodie, sweatpants og ingen makeup. Intet midt i mellem.

Jeg udvælger ting, jeg ikke har set før, derfor undgår jeg butikker, hvor samme produkt bliver solgt i massevis. Jeg gør det ret ubevidst, men alligevel ved jeg, at jeg ikke vil ligne hr. og fru Danmark.

Jeg mener nemlig, at vi lever i et samfund, hvor mange ligner hinanden, fordi man vælger at gå med populære trends. Derfor vælger jeg at købe nogle mere anderledes og bemærkelsesværdige items. Så du kan sagtens spotte mig iblandt almindelige etniske danskere meget hurtigt.

Jeg oplever tit stirrende blikke, men det kommer an på, hvad jeg har på. Jeg gik på gaden og en cyklist råbte “Ej nogle fede bukser”. Sådan en reaktion kompenserer lidt for alt andet negativ opmærksomhed, jeg ellers får.

Når folk peger eller fniser, så tager jeg det til mig som kærlig mobning, fordi jeg skiller sig ud fra normen. Mit tøj er blevet en del af min identitet. Men jeg bruger ikke mange timer på tøj, for det falder mig naturligt ind. Det kan godt være, det ligner, at jeg har planlagt et outfit i flere dage, men realiteten er, at jeg bare har hævet det ud af klædeskabet.

Vigtigst af alt er, at hvis du føler dig godt tilpas, så er der ingen, der kan stoppe dig. Og det er der heller ikke nogen, der skal. Hvis du har lyst til at tage en leopardkjole på i skole, så gør det!

Walk with confidence og vær dig selv.

Gå i det du har lyst til. Ikk’ giv’ en fuck for, hvad andre tænker”