09.12.19
Halima Banouri

Sabba Mirza: ”Jura var bare noget, jeg hyggede mig med”

Jurist, iværksætter og forsker med en ph.d.-afhandling om æresrelaterede konflikter. Sabba Mirza har mange titler. Hun er en kvinde, der har bevæget sig langt op ad karrierestigen.

Når Sabba Mirza fortæller om sin studietid, handler det ikke så meget om jura. Hun var nygift, nyforelsket og havde et barn, som var hendes første prioritet. Studiet fyldte ikke det helt store dengang. Hun havde tidligere flirtet lidt med tanken om at studere jura, så det var ikke et tilfældigt studievalg, men det var alligevel ikke noget, hun fokuserede på.

”Det første år på jura tog jeg det ikke seriøst, for det var min anden prioritet. Mit barn var jo min første prioritet. Jura var bare noget, jeg hyggede mig med.”

Først fra andet år efter at have set, hvor gode karakterer hun havde fået, fik hun motivationen til at tage studiet alvorligt.

Man skal ikke søge længe på hverken internettet, diverse Facebook-grupper eller på KUA for at finde jurastuderende, som ikke trives, er stressede eller pressede. Men modsat hvad flere undersøgelser viser om jurastuderende havde Sabba Mirza et afslappet forhold til sine studier.

”Jeg har nydt min uddannelse, og jeg har aldrig haft stress over mine studier”, siger hun med et glimt i øjet.

Ligeledes har hun haft det godt socialt, og det var hende en gåde, da hun som underviser for første gang mødte det miljø, jura har ry for. Flere studerende kontakter hende med deres bekymringer om ting som deres frygt for semesterstart, følelsen af at topkarakterer er en nødvendighed, galoperende hjerter før eksaminer, hvor pressede og bange de var for ikke at kunne følge med både fagligt og socialt, og hvilke kvalifikationer et arbejdsmarked krævede af dem. Bekymringerne favnede bredt. 

“Der var brug for kendskab til mennesket bag juristen”

Det faktum, at hendes studerende havde det dårligt, havde også en indvirkning på hendes egen trivsel, som hun jo aldrig havde haft problemer med, og det var netop trivsel, der fik hende til at stifte organisationen My Law Story. Nu betragter hun det som problematisk, at trivslen blandt mange studerende egentlig er så dårlig som den er. Uden at vide noget om iværksætteri, stiftede hun organisationen i samarbejde med nogle studerende. Det startede spontant og som en tilfældighed, men det fortsatte arbejde er ikke en tilfældighed. Der er mening i det, mener Sabba Mirza.

”Vi har talt ind i et stort behov, og vi har ramt ind et sted, som folk har manglet, men ingen har talt om”, fortæller hun.

Ingen havde talt om det, men der var brug for det. Der var brug for kendskab til mennesket bag juristen. Det har også sparket noget mod i gang hos folk, for flere begynder efterhånden at henvende sig til hende og tilbyde deres frivillige hjælp – både studerende, færdiguddannede og virksomheder. Ifølge Sabba Mirza kommer man normalt aldrig helt tæt på juristens personlige side, når man normalt møder jurister. Det er altid fagligt og overfladisk.

”Jeg synes, det er vigtigt at hylde de mennesker, som står bag de her ting. Det er vigtigt at fremhæve de mennesker, som arbejder med juraen,” fortæller hun. Hun gider egentlig ikke selv at arbejde i et miljø, hvor både hende og hendes kollegaer mistrives.

Det, at det er et basalt behov, at folk skal have det godt har drevet hende til at ændre miljøet i den danske juraverden.

“Jurister og og jurastuderende er den kommende elite og Danmarks fremtid. De kommer til at besidde meget vigtige poster i samfundet, så vi kan da ikke have nogle folk, der har været halvødelagte, mens de studerede. Det holder ikke, hvis de møder op på arbejdsmarkedet og i forvejen har problemer”.

”Man bliver ikke dygtigere af at skynde sig eller være halvødelagt før man kommer ud på arbejdsmarkedet”

Hun ønsker, at organisationen skal være med til at ændre studiemiljøet til det bedre. Det handler om at aflive myterne – både inden- og uden for fakultetet. Det er hendes hjertesag.

Fordommene opstår ifølge Sabba Mirza, fordi folk ikke har viden om, hvad det er for nogle mennesker, der arbejder inden for jura. En bunke djøfer med laksko, den helt rigtige blazer med den rigtige pasform, og håret sat med en god gelé, hører jeg som ny jurastuderende selv tit. Hvor stor en andel af jurastuderende og jurister, der lever op til dette skal være til diskussion, men én ting er sikkert; det er langt fra alle, der lever op til fordommene, og der er ikke kun er én måde at være jurist på. My Law Story skal netop vise nuancerne i juraverdenen med forskellige typer af personer med forskellige historier.

”Man bliver ikke dygtigere af at skynde sig eller være halvødelagt før man kommer ud på arbejdsmarkedet”, mener Sabba Mirza.

“Studerende skal ikke blindt gå gennem juraverdenen, og de skal ikke stille sig tilfredse med dårlig trivsel. Vi får folk til at reflektere over, at man ikke bare skal arbejde derudaf uden at have mennesket med”.

Det tror jeg, hun har ret i. Vi må passe på hinanden, for til hvilken nytte er det, hvis vi ikke gør?

Halima Banouri
Halima Banouri er 19 år, studerer jura på Københavns Universitet og har afghanske rødder.

Andre artikler

16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
03.07.19 Asiya Tabassum

Hvor mangfoldig er Roskilde Festival egentlig?

Mino Views har været ude og tale med festivalgæster om deres Roskilde-oplevelser med inklusion og diversitet.
03.04.19 Eliyas Kayon

Regn over regnbuen

Læs Eliyas Kayons digt om at være non-binær trans femme
28.11.18 Eliyas Kayon

Når tøj ikke bare er tøj

Diva og Sonia fortæller om, hvordan deres personlige tøjstil påvirker deres hverdag
28.11.18 Hinda Olad

DF, I gav mig lyst til at tage tørklæde på igen!

"Jeg fik lyst til at tage mit tørklæde på igen. Ikke af religiøse årsager, men for at gøre oprør mod den ekskluderende, frihedskrænkende og udanske kampagne, som DF opererede med."