16.05.19
Nelli Ann-Marie Dahl

Systemkritisk lyrikdebut er et katalog over racismens udtryksformer

Ubehaget strækker sig som en rød tråd gennem Mikas Langs lyriske kampskrift, gennemtrænger sindet og materialiserer sig som en tyngende tilstand i kroppen. Det er det ubehag, der gør Melanin til en vanskelig nydelse. 

en smule HVID magi

gjorde nogle til varer
andre til MENNESKER

det er udgangspunktet “

Racismen indtager mange former og farver i Mikas Langs væmmeligt velskrevne debutdigtsamling, “Melanin”. Den kommer til udtryk som utilsigtet fremmedgørelse i nysgerrige spørgsmål som ”hvor kommer du rigtigt fra?”, og den praktiseres systematisk som et dæmonisk gudekompleks, når torturglade kolonialister afsøger umenneskelighedens grænser.

Gennem fem små afsnit konfronteres læseren med grader af racismen, når det racegjorte digterjeg fremkalder sig et arkiv af selvforståelser baseret på de kategoriseringer og narrativer, han indskrives i af den omgivende (hvide) verden. Folket. 

Vi oplever nuancer af en moderne andetgørelse, når jegets ikke-hvide hud kaldes ud på et farvespektrum, der spænder fra nougatbrun til lortebrun. Og vi bevæger os ind og ud af kolonitiden, hvorigennem jeget påtager sig en kollektiv slavehistorie.

“FOLK skar vores ører af

på guldkysten

de druknede os

ved são tomé

de badede os i kogende sukker

på santo domingo

de fyldte os med krudt og tændte ild

på sankt jan

[…]

de gav os vores frihed 

Sort på HVIDT

til en symfoni af knuste ruder

og pistolskud

på et klaviatur af brændende kors”

Når jeget aktivt tager historien på sig, kan han tage magten over de fortællinger, han allerede altid tilskrives af andre. For fortiden er synligt nærværende i jegets ikke-hudfarvede krop, som øjeblikkeligt røber slægtens historie og lænkebinder ham dertil. Ved at blive et vi tilvælger jeget performativt sin egen historie og tager magten over sin egen fremstilling.

Sproget støjer

Problemet er selvfølgelig ikke brunheden i sig selv. Problemet er racegørelsen, og at brunheden opfattes som en kontrast til det, der anses som normalt. Den defineres i opposition til hudfarven. Som en andethed. Gennem skriften forsøger digteren både at fremhæve og fratage hudfarvede personer anonymitetens privilegium og at frigøre sig fra de vestlige strukturer, der forvrider (og forhvider) identiteten.

Det gør han blandt andet ved at udfordre det sprogsystem, der opfattes som gennemsigtigt. Derved bliver digtene en synliggørelse af, at sproget ikke bare er et transparent medie, hvormed meninger og budskaber blot videreformidles, men at sproget er et hierarkisk system opbygget af betydningslag, konnotationer, status og magt. 

”Sproget støjer”, konstaterer digteren. Skriften bliver oprør og modstand. 

Foruden et skarpt sprogligt udtryk og tematisk indhold er Melanin også et produkt af en litterær bevidsthed, der orienterer sig bredt indenfor både danske og internationale forfatterskaber. Ofte skriver Lang hen over andres tekstkompositioner og gendigter, udvider og hylder på den måde nulevende og afdøde kunstneres værker. Blandt andet bruger han lyrikeren Inger Christensens systemdigtning som skabelon for sin egen poesi. Men mens kærligheden findes i Christensens digtsamling “Alfabet”, findes kolonierne, kapitalen, ku klux klan og Kristian Thulesen Dahl i Melanin.

Og nu findes Rasmus Paludan også…

Melanin udkom 12. april i år.

Nelli Ann-Marie Dahl
Nelli Ann-Marie er 27 år og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. Arbejder med kulturformidling og underviser i dansk og psykologi. Interesserer sig for film, litteratur, feminisme og hunde.

Andre artikler

06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
28.11.18 Vu Nguyen

Asil er Sana fra SKAM på de skrå brædder

Asil Al-Asadi gemte ofte sin minoritetsbaggrund, da hun var yngre. Det har hun ændret på nu.
03.06.19 Kulturredaktion

Minocast #4 – Paludansk

Valget er over os og den moderne gadefilosof er tilbage med et nyt afsnit af Minocast. Denne gang diskuteres der halalhoteller, Paludan og politik. Minocast svarer på spørgsmålet om, hvorvidt muslimer kan stemme, og så giver de deres råd til, hvordan man passer på sig selv som minoritet under den hårde valgdiskurs. Husk at lytte […]
03.04.19 Osman Sari

En erklæring af national-kærlighed

Osman fortæller om, hvordan han lærte at omfavne sin kurdisk identitet
28.11.18 Arvin Ammary

Iran vs. Vesten på de sociale mediers slagmark

Krig og politisk spænding er ikke kun fysisk, men har i høj grad rykket sig ind på de sociale medier