29.09.19
Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas

Til Talk Town Aarhus var feminister, queer personligheder og mange flere samlet for at debattere, kigge og lytte til endagsfestivalen, der handler om køn, ligestilling og feminisme. Vi tog hen til Hjørnet af Folkestedet, hvor Enhedslistens Kvindegruppe i Østjylland afholdte en debat om racisme og feminisme i Danmark. Paneldeltagerne var folketingskandidat Sinem Demir (Ø), Ashti Ali Hassan og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Astrid Vang Hansen. 

Tre kvindelige personligheder
Den første debattør, Sinem Demir, var under sidste valgkamp opstillet i Nordjylland for Enhedslisten. Hun startede med at italesætte de fordomme, hun havde mødt på grund af hårfarve, navn og udseende. Disse fordomme førte oftest til formodninger om hendes familieforhold, selvbestemmelse og viden omkring Danmark. Ydermere fortalte hun om de sexistiske kommentarer, der blev kastet hendes vej under valgkampen. Det underminerende “søde” og “hvad ved du om det?” Hun fortalte om, hvordan tonen i debatten er rykket markant, hvor det rammer minoriteter på et personligt plan frem for, at man taler om politik. Sinem Demir mener, at lige netop dette skræmmer minoriteter (og andre) væk fra debatten. Hun fortalte om en episode, som har ført til en masse chikane på Facebook, og hun stillede i den forbindelse spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går, når det kommer til ytringsfriheden.

Den anden debattør, Ashti Ali Hassan, fortalte om, at kvinder kommer til at kæmpe hele livet for deres rettigheder. De rettigheder, vi har i dag, er der blevet kæmpet hårdt for. Som kurdisk kvinde i Danmark italesatte hun sine erfaringer og oplevelser. Hun delte sine oplevelser omkring diskursændringen i samfundet om etniske minoriteter. I forlængelse af det har hun oplevet, at samfundet er blevet mere og mere lukket. Hun sluttede af med at sige: ”Vi er ikke ligeså imødekommende, som dengang jeg kom til Danmark i 80’erne”.

Astrid Vang Hansen lagde især vægt på at koble de feministiske teorier i historiske sammenhænge, og i forlængelse af det introducerede hun intersektionalitet. Hun mener, at der er en brugbar og en mindre brugbar måde at fortolke begrebet på. Førstnævnte definerer hun som, at undertrykkelsens form får nyt indhold ved at finde en fællesnævner uanset baggrund, klasse og race. Derfra skal man kæmpe kampen sammen. Ifølge hende er den mindre brugbare metode at se intersektionalitet som en måde at underlægge sig forskellige bokse og konkurrere om, hvem der er mest undertrykt. Hun mener, det skaber en slags hierarki i stedet for handling.

Et godt indblik
Sinem Demir italesatte nogle af de problematikker, etniske minoritetsdanskere møder i dag. Hun har ret i, at debatten oftest kan føre til en hånende og chikanerende diskurs. Det er trættende i længden at blive mødt med en afvisning eller en underminerende tone, når man prøver at italesætte den.

Selvom Astrid Vang Hansen opfordrer til at finde fællesnævner, er det i realiteten ikke så lige til. Den brune feminist kan være kvinde, muslim og minoritetsetnisk. Hun kan opleve sexisme, islamofobi og racisme. Derfor er hendes kamp markant anerledes end den danske majoritetskvinde. Men hvad Astrid Vang Hansen har ret i, er, at vi som feminister skal kunne hjælpe hinanden med at kæmpe vores kampe.

Debatten gav et godt indblik i, hvordan den brune feminists kamp har udviklet sig gennem årene. Når Ashti Ali Hassen mener, at den feministiske kamp er en evig kamp, har hun jo ret. Det er Sinem Demirs erfaringer et godt eksempel på. Den hårde tone og at blive ramt på et personligt plan er både udmattende og med til, at man som minoritetsetnisk person vælger at udeblive fra debatten. For hvem gider egentlig at stå på mål for chikane? Det er nok de færreste. 

Ella Yar
Ella Yar er en 22-årig engelsk-, religion-, politik- og samfundsstuderende på Aarhus Universitet. Hun interesser sig for islamisk feminisme, dysleksi og patriarkatets fald.

Andre artikler

16.12.19 Zaklina Rajovic

Hvad med os, der ikke er muslimer?

Zaklina er træt af, at integrations- og minoritetsproblemstillinger altid diskuteres i lyset af islam. Læs, hvad hun mener om det.
26.11.19 Nelli Ann-Marie Dahl

Litteraturfestival sætter fokus på BIPOC-forfatterskaber

Ny litteraturfestival vil udvide grænserne for, hvad vi forstår ved litteratur og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne
06.10.19 Tobias Manczak

Palæstinensisk familie har bokset sig til toppen

Khattab-familien er blandt Danmarks bedste indenfor dansk boksning. Læs, hvad der har båret familien frem.
01.10.19 Aburna Mohanathas

Talk Town Aarhus: Dialog om statslig vold

Af Ella Yar og Aburna Mohanathas Radioaktiv inviterede til en spændende snak om diskrimination, vold og minoritetsstress. Især ordet “vold” var centrum for debatten. Derfor fangede vi to stærke personligheder fra snakken til en kort dialog.Hør hvad Meryam CK fra Kvinder I Dialog og Ilhaam Mohammed fra De Blå Stjerner svarede, da vi spurgte dem, […]
29.09.19 Ella Yar

Talk Town Aarhus: Krænkelseskultur, evig kamp og intersektionalitet

Mino Views var med til en debat om racisme og feminisme. Her er vores anmeldelse.
22.09.19 Nadeen Aiche

Intersektionelle feminister reproducerer præcis det, vi prøver at bryde med

Den intersektionelle feminisme er ikke fejlfri, for selve ordet "intersektionalitet" ekskluderer.
18.09.19 Nadeen Aiche

Hvorfor er intersektionel feminisme vigtigt?

Dette indlæg handler om intersektionel feminisme og vigtigheden i at have fået et ellers ret så velkendt virkelighedssyn ind i en dansk kontekst.
15.09.19 Nadeen Aiche

Det sidste, jeg ville kalde mig, var feminist

Jeg har altid været feminist på trods af, at jeg ikke altid har haft lyst til at kalde mig det.
08.09.19 Mohammad Ali

Drømme har ingen udløbsdato – fra ghettoen til cockpittet

Piloten Zeki Mehmet Celik fortæller om, hvordan han gik fra at være arbejdsløs i fire år til at sidde i cockpittet hos et af verdens mest kendte flyselskaber.
01.09.19 Halima Banouri

Er jeg dummere, fordi jeg er brun?

Racismen og diskriminationen indtræder i mange faconer, men at det skulle foregå i akademiske sammenhænge, chokerede mig.
28.11.18 Shabnam Azizi

“Jeg er ofte blevet talt om. I stedet for at blive talt til”

"Jeg er barn af Dannebrog. Ligesom jeg er barn af mine forældre". Læs Shabnams digt til og om sit Danmark.
03.04.19 Asiya Tabassum

“Kan piger godt blive jagerpiloter?”

Om at miste og genfinde kærligheden til den kvinde, jeg er og vil være.
28.11.18 Arvin Ammary

Iran vs. Vesten på de sociale mediers slagmark

Krig og politisk spænding er ikke kun fysisk, men har i høj grad rykket sig ind på de sociale medier
28.11.18 Nadeen Aiche

“Nadeen, er jeg for hvid til at sige habibi?”

Det kan være hårdt at være et "omvandrende brunt leksikon". Men sådan kan man også rykke til noget i samfundet.